BRYLLUPSBILLEDER FRA MORGEN TIL MIDNAT
Se billeder fra nogle af de bryllupper, hvor jeg har været med morgen til midnat. Her finder du billeder fra forberedelserne, vielsen, receptionen, portrætterne og festen.
Gallerierne kan swipes til højre.
Christine & Oluf
Tabita & Stefan
Sarah & Hector
Marita & Alexander
Jeanette & Simon
Se mine priser, og få et overblik over hvad I får for pengene.
Vil I høre om jeg er ledig som bryllupsfotograf på jeres store dag?
BRYLLUPSBILLEDER FRA HELE DAGEN
Forberedelse
Det er altid ganske særligt som bryllupsfotograf at fotografere forberedelserne inden vielsen, da man tydeligt kan mærke at nerverne sidder udenpå tøjet, og glæden fra brudeparret er ofte svær at skjule. Dette forsøger jeg altid at fange med mit kamera. Alle de planer man har lagt de sidste mange måneder begynder at blive realiseret, og brudeparret nyder nu stilheden før stormen - ofte i venners lag.
Vielsen
Som man kan se, er der vidt forskellige måder at afholde vielser på. Brudepar kan blive viet i traditionelle kirker, udenfor på marker, eller i andre mere utraditionelle kirkerum. Fælles for alle disse forskellige vielser er, at brudeparret bliver omgivet af de mennesker de holder mest kær - familie, venner og kollegaer.
Inden vielsen er jeg særlig opmærksom på gommen, og hvordan han interagerer med alle dem der er mødt op. Her får jeg altid nogle skønne og glædesfyldte bryllupsbilleder, hvor man virkelig kan mærke gommens glæde for at se de mange mennesker. Derudover får gommens også lov til at svede en smule oppe ved alteret mens han venter på bruden, hvilket jeg også ofte får nogle gode billeder af.
Ud over at fotografere bruden ved hendes indgang, forsøger jeg også altid at fange gommens reaktion, samt reaktionen fra andre familiemedlemmer. Disse reaktioner er ofte ganske følelsesladet, og billederne er skønne minder på følelserne fra dagen.
Mange kirker har en officiel politik om at bryllupsfotografen kun må tage billeder under indgang og udgang. I praksis er langt de fleste præster dog meget large, og jeg er rigtig god til at være diskret. Jeg bevæger mig for det meste kun når der ellers er naturlig bevægelse i kirkesalen (f.eks. når man rejser sig eller sætter sig), og jeg kan sætte mit kamera til at tage billeder helt lydløst.
Reception
En bryllupsreception er ofte kendetegnet ved den afslappet stemning der er omkring bordene, hvor brudeparret får mulighed for at hilse og snakke med de mange fremmødte gæster. Denne afslappet stemning forsøger jeg som bryllupsfotograf at fange så godt som muligt, som man får nogle bryllupsbilleder hvor man virkelig kan mærke den gode atmosfære.
Fest
Bryllupsfesten er efter min mening som bryllupsfotograf et af højdepunkterne på bryllupsdagen, da det er her hvor bruden, gommen, familie og venner får mulighed for at sætte ord på deres kærlighed til hinanden. Det er nogle unikke situationer, og altid noget særligt at fotografere, så brudeparret kan gemme disse minder resten af deres liv.
Valget af festlokation har også indflydelse på billederne, da disse omgivelser påvirker hvilken stemning billederne får. På min leverandørguide kan du finde en oversigt at lokationer jeg kan anbefale.
Under festen fortrækker jeg at sidde ved et lille afsides bord, eller ved en stol op af en væg, som jeg kan benytte som base. Hele aftenen går jeg diskret rundt og fotograferer stemningen, grinene og indslagene, så også dette bliver foreviget.
Sidst men ikke mindst er der jo selve brudevalsen - et festligt punktum på en begivenhedsrig dag. Her forsøger jeg altid at indfange den bevægelse der er i dansen, sammen med de grin der ofte følger med de mislykkedes trin.